Relationer

”Når du forstår helt ind i hver celle, dvs mentalt, følelsesmæssigt og instinktivt, at kærlighed og tilknytning, dit værd, er en fødselsret og ikke noget, som du skal gøre dig fortjent til – er alt muligt!” (Brené Brown, amr. psykolog, der forsker i menneskelige relationer)
Du kan sagtens have gode, stærke relationer ( venner, arbejde ), mens det halter mere med de helt tætte forhold .

”Nære og trygge relationer er vigtige for vores psykiske trivsel. Men ofte er det også relationen til de allernærmeste, der er den sværeste, fx til ens partner eller børn. Det er i relationerne, at vi udvikler os og lærer os selv at kende, og relationen til vores forældre præger os og vil senere i livet vise sig i vores relationer til andre.” (Psykiatrifondens hjemmeside).

Buler i dit voksne kærlighedsliv (herunder også relationer til familie/venner/kolleger) har som regel rod i oplevelser skabt meget tidligt i livet. De oplevelser bevirker, at du får bestemte måder at forholde dig til andre på. Det vil sige, at du og reagerer på noget NU, der egentlig vedrører DA. Du gør det naturligvis ubevidst. Og nej: du er ikke eneansvarlig;-).Den anden part (voksen!) er nøjagtig lige så ansvarlig for , at kommunikationen , ja hele forholdet lykkes. Men du vil typisk være i en relation, hvor dine mønstre fra DA aktiveres. Det sker nemlig instinktivt.

Hvis du har slået dig på kærligheden, beskytter du dig helt naturligt. Måske bebrejder du dig, at du ikke er lykkedes med parforhold, men du valgte som du gjorde pga din tilknytningsform (se nærmere her( under scooter- laves et link til scooterbilledet ?)
Der er ikke noget i vejen med dig. Du handlede, du blev tiltrukket af og du reagerede, som du bedst kunne. Du vidste ikke, hvad du kunne gøre i stedet. For ingen havde lært dig det.
En heling af de sår, der skaber besvær i dine relationer kan ske vha terapi og coaching, så du kan leve NU.