Leger du også somme tider strudsen?

Eller: leger og leger. Bum bum.

Laver du somme tider strudsen, var vel et mere dækkende spørgsmål. Men straks mere alvorligt. Og handlingsorienteret. For at lave strudsen er NO GO. Det er jo kun de svage, der har den trang. Ikke sandt? Absolut ikke dig og ikke mig.

For tid til anden griber jeg mig selv i IGEN og STADIGVÆK, at ”stikke hovedet i jorden.”.

  • Jeg bliver passiv, nærmest lammet.
  • Mine tanker kredser ofte om dét. Altså det, jeg burde gøre.

Med andre ord: en stor del af min energi er bundet i noget, jeg ikke får gjort noget ved.

Som nu f.eks. min hjemmeside. Først var der det tekniske. Efter et stykke tid vidste jeg, at en proff skulle stå for det, men så var der jo billeder og ikke mindst tekst. Puh. Det har taget laaang tid.

Hvorfor? Ud over sygdom og andre forstyrrelser, der dukker op, når livet sker?

Nogle gange er det ganske enkelt blot fordi, jeg ikke gider. Rydde op i skuret f.eks. Andre gange er det mere af præstationsmæssige grunde.

Heldigvis sker det nu kun i forbindelse med noget ydre, noget materielt.

Det er en reminiscens fra tidligere.

Fra en tid, hvor jeg kunne blive nedgjort, hvis jeg gjorde noget ”forkert”.

Kender du det?

Måske ikke med noget teknisk, men med noget andet. Som at finde nyt arbejde, nye venner eller en (ny) kæreste? Eller?

Strudse-”legen” er umiddelbart god, for den er tryg og uden krav. Alt er som det plejer. Men som du nok også har erfaret, så er den også drænende; nogle gange ligefrem ødelæggende for din energi og din selvværdsfølelse.

Du kender det sikkert som et mønster. Noget der på en eller anden måde går igen. Mange gør. Og mange tror, at det er fordi de er dovne eller lignende – og det kan det jo også være nogle gange – men oftest skyldes den manglende handling , at den gamle del af hjernen er på færde og passer på dig . Den gamle del af hjernen er ikke rationel og den ved ikke, at hvad der en gang i din fortid betød fare eller ubehag, ikke gør det længere. Så når den spotter, at en situation NU på en eller anden måde ligner en situation DA, så slår den bremsen i.

Det er irriterende og man kan nemt falde i selvbebrejdelseshullet, men der behøver du ikke blive. Du kan lære at spotte, at nu er der indre benspænd igen. Og jo oftere du er opmærksom på dine mønstre, jo lettere bliver det at komme videre.

Vigtigst er det at blive obs på mønstrene i forhold til dine nuværende og dine kommende relationer.

En kæreste, venner, måske børn, kolleger.

Pyt med det materielle. Dyrk relationerne!

Hvis du har lidt svært ved dét , så søg sparring med en terapeut.

Jeg hjælper gerne…

Kontakt Alice og hør mere