For enden af regnbuen ligger skatten begravet

I det virkelige liv er det nok ikke eventyrets kiste med klingende mønt, der er skatten, men derimod at finde fred med sig selv og evnen til at se alle livets guldklumper, der er mellem de mere tunge oplevelser.

Du har lettere ved at komme igennem de mindre behagelige udfordringer, når du er i den trygge tilknytning ( link til scooter-teksten), fordi dit selvværd er højt og du hviler i dig selv.

I denne tilknytningsform er du i stand til at bevare overblikket og række ud efter hjælp, fra din partner, dine venner osv., for du ved, at der helt sikkert kommer støtte.

Selvom du går videre med et ar, så bliver du ikke rystet indvendig i samme grad som ved en af de mere utrygge tilknytningsformer. Du er ikke nervøs for at blive afvist eller nedgjort, for du ved, at det er den anden part, den der nedgør, der har problemet. Du ved, hvordan du kommunikerer dine ønsker, behov og synspunkter, så andre lytter.

Når du tør kaste dig ud i det nye: at få helet dine kærlighedsknubs fra barn-og voksenliv, så er du allerede på vej ind i den trygge tilknytning.

For instinktivt ved du,

  • at skatten ligger på den anden side
  • at regnbuen er en bro til noget bedre
  • at buens farver repræsenterer din mangfoldighed

Selvfølgelig er det ikke let det hele. Det gør ondt at rippe op i det gamle, uanset om det skyldes en skilsmisse efter mange års samvær, mobning i skolegården, at sidde alene tilbage ved festerne, bank i din barndom eller noget helt andet.

Når du får arbejdet med dine issues følelsesmæssigt, mentalt og kropsligt (det er ganske uskyldigt; du mærker blot), så sker ændringerne. For nogle ret hurtigt, for andre tager det lidt tid.

Der bliver bump på vejen, men du skal vide, at når du er ovre på den anden side af regnbuen, så ved du, at du grundlæggende er i orden, uanset, hvad der sker.

Og derfra ligger mulighederne åbne.

Jeg hjælper dig meget gerne på vej J

Kontakt Alice og hør mere